Arbejdspladsvurdering
Alle, der har én eller flere ansatte, skal have udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Det er kun landbrug med mere end 10 ansatte, der skal have en sikkerhedsorganisation. Heri skal ikke medregnes ansatte, der er arbejdsledere o.l.
Arbejdspladsvurderingen består af en gennemgang af hele ejendommens arbejdsmiljø. Der skal foretages en vurdering af de fysiske, ergonomiske, psykiske, kemiske og biologisk forhold samt risikoen for ulykker.
Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig for ledelsen, for alle ansatte og for Arbejdstilsynet. Det skal endvidere være synligt, hvem der er ansvarlig for at følge op på, at få evt. problemer løst.
Det er det enkelte landbrug, der selv bestemmer, hvordan man vil gribe det an. Men det er vigtigt, at både medarbejdere og ledelse/ejer deltager aktivt i processen, der har det formål at fremme arbejdsmiljøet.
Uanset formen på en APV, er de overvejelser, man kommer igennem under udarbejdelsen værdifulde for bedriften. Patriotisk Selskab kan derfor kun opfordre til, at professionelle landbrugsbedrifter gør sig seriøse overvejelser om arbejdsmiljøet.
Er man i tvivl om, hvilke regler der gælder for ens bedrift eller har andre spørgsmål, så kontakt svineafdelingen, som udfører arbejdspladsvurderinger i samarbejde med ejer og evt. de ansatte på den enkelte bedrift. Svineafdelingen kan udarbejde APV for alle former for bedrifter og virksomheder. Priser fra 3.000 kr.
Hvad er en arbejdspladsvurdering?
Målet med en arbejdspladsvurdering er, at gøre både ledelse og medarbejdere mere aktive og ansvarlige for arbejdsmiljøet.
Metoderne er delvis frie
Man bestemmer selv hvordan det gøres. Det eneste, der stilles krav om, er, at den valgte metode skal være i stand til at opfange de problemer der er på en virksomhed.
I loven angives det, at vurderingen skal indeholde:
1. Kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold
2. Identifikation af evt. arbejdsmiljøproblemer
3. Beskrivelse af de konstaterede problemer
4. Vurdering af problemerne
5. Prioritering af problemernes løsning
6. Handlingsplan for løsning af problemerne
7. Retningslinier for opfølgning på handlingsplanerne.
Arbejdspladsvurderingen foretages af de ansatte i samarbejde med ledelsen. Det er medarbejdernes ansvar at være aktive, følge op på beslutninger, at uddanne sig m.m., men det er ledelsen, der bør sætte ressourcerne af og samtidig deltage aktivt i arbejdet.
Efter gennemgang af arbejdsmiljøet, vil der ofte være behov for ændringer på arbejdspladsen. Som regel vil det være anskaffelser/forbedringer, der straks foretages. Men besluttes det, at ændringer/forbedringer først skal foretages senere, skal der udarbejdes en handlingsplan.
• Eksempel på skema til Handlingsplan
Opfølgning på handlingsplanerne og ajourføring af arbejdspladsvurderingen
Det skal sikres, at der bliver fulgt op på handlingsplanerne. Derudover skal der ske en revurdering af arbejdspladsvurderingen, hver gang der sker ændringer i arbejdet, eller indføres nye arbejdsmetoder der har betydning for arbejdsmiljøet. Der skal udarbejdes en ny arbejdspladsvurdering mindst hver 3 år.
Arbejdspladsbrugsanvisning
Alle virksomheder med medarbejdere har desuden pligt til at have en arbejdspladsbrugsanvisning liggende. Denne arbejdspladsbrugsanvisning skal i princippet udarbejdes for hvert kemikalie, der arbejdes med på ejendommen med følgende advarselsmærker :
Med de fleste kemikalier følger der en leverandørbrugsanvisning. Denne skal være tilgængelig for de medarbejdere, der skal anvende kemikaliet. Desværre følger leverandørbrugsanvisning ikke alle kemikalier !
Arbejdspladsbrugsanvisning er: leverandørbrugsanvisning for kemikaliet + bedriftens specifikke oplysninger for kemikaliet.
Skema for bedriftens specifikke oplysninger
For yderligere oplysninger :
www.lr.dk/bygningerogmaskiner/informationsserier/lbmarbejdsmiljo/b4_brugsanvisninger.htm
Hvis du ønsker at får udarbejdet APV for din ejendom, eller skal din nuværende APV opdateres, kan du kontakte Ditte Haarup Andersen i Patriotisk Selskab.